International Child Development Programme

Vi bruger ICDP til at understøtte kerneopgaven.

ICDP er en relations- og ressourceorienteret pædagogik, hvor barnets udvikling støttes igennem 8 samspilstemaer.

I blommehaven bruger vi ICDP hver eneste dag. Det er vort pædagogiske vandmærke som ligger til grund for vores

relationer barn/ voksen imellem samt voksen/ voksen imellem. Hvis man arbejder i Blommehaven, skal man være

klar til at blive udfordret på ens relationskompetence. Vi sparrer hinanden, vi tør blive video filmet og vi er rede til at

reflektere over og udvikle egne relationskompetencer.  

Herunder kan du læse om de 8 samspilstemaer og hvad disse indeholder 

Tema 1 til 4 handler om kontakten, det vil sige omsorg og følelser

Tema 5 til 7 handler om læring

Tema 8 har fokus på rammesætning

 

 

Det, du tror om mig

den måde, du er imod mig på

den måde, du ser mig på

det, du gør imod mig

gør mig til den, jeg bliver

 

 

 

Den følelsesmæssige dialog:

 

1. Vis glæde for barnet

Følelsen af at være elsket og værdifuld for sine nærmeste er afgørende for barnets oplevelse af tryghed, tilknytning og tillid til omverdenen og sig selv. Barnet oplever og føler, at det betyder noget, at det har værdi for den voksne, som det er sammen med.

Derfor er det vigtigt, at den voksne signalerer, at vedkommende er følelsesmæssig tilgængelig og har positive forventninger til mødet med barnet.

 

Det kan f.eks. ske gennem at:

  • tilbyde glædesfyldte ansigt-til-ansigt kontakter

  • opsøge fysisk nærhed

  • smile

  • tale med venligt tonefald og blødt stemmeleje

  • give kærlig berøring

 

2. Se barnets initiativ - juster dig

Barnets initiativer er spørgsmål, blik, handlinger og følelsesudtryk. Initiativerne udtrykker barnets hensigter og behov. For at kunne "svare" barnet, skal vi være opmærksomme på disse initiativer. Giv barnet tid til at komme med initiativer og input. På denne måde får barnet en pause, hvor det får tid til at reflektere over samspillet.

 

Det kan f.eks. ske gennem at:

  • Spejle barnets følelser og mimik (eks. smil, store øjne)

  • Bruge dit stemmeleje bevidst (eks. høj/lav stemme, langsom/hurtig tale)

  • Vise din interesse for barnet og det, der foregår.

  • Gentage barnets ord og sætte ord på barnets initiativer.

  • Give tid.

 

3. Inviter barnet til samtale - lyt og svar

Her opbygges fortrolighed og samvær. Både barn og voksen er en aktiv del af samspillet. På denne måde får begge parter del i den andens følelsesverden og dette udvikler empati og følelsen af fællesskab. Det giver barnet mere mod og lyst til at handle og interagere med andre.

 

Det kan f.eks. ske gennem at:

  • Starte en dialog om noget, barnet er optaget af eller interesseret i.

  • Stille spørgsmål til det, barnet er igang med - enten handlinger eller følelser.

  • Sætte ord på barnets handlinger og svare på de spørgsmål, det stiller.

 

4. Giv anerkendelse - for det barnet magter at gøre

Barnets entusiasme og nysgerrighed stimuleres gennem anerkendelse. Når vi anerkender og værdsætter barnet og dets handlinger, understøtter vi udviklingen af selvtillid og selvværd. Og hermed gives der positiv energi til barnets evner og mod på at prøve nyt.

 

Det kan f.eks. ske gennem at:

  • Rose barnet for det nye, det kan og det, barnet forsøger at gøre.

  • Lade barnet gøre tingene selv og støt det, hvis det bliver svært.

  • Anerkende og bekræfte barnets følelser, tanker og handlinger.

 

 

Den meningsskabende dialog:

 

5 . Fang barnets opmærksomhed

Vi kan hjælpe barnet med at samle sin opmærksomhed sådan, at vi får en fælles forståelse af situationen. Uden den er det svært at opretholde en samtale eller gøre ting sammen.

Fælles opmærksomhed danner basis for god kontakt, en fælles meningsfuld kommunikation og læring. Opmærksomhed er at sætte sig i en andens sted, rette fokus mod noget, have fælles opmærksomhed om et fælles tredje.

 

Det kan f.eks. ske gennem at:

  • Skabe ro i krop og rum ved at skærme mod forstyrrelser.

  • Gribe det barnet er optaget af og benævne og sætte ord på.

  • Støtte op om barnets interesse.

  • Fange barnets opmærksomhed ved f.eks. at bruge stemme og kropssprog mod et fælles fokus.

 

6. Fasthold barnets opmærksomhed - vis følelser og entusiasme

I samspillet mellem den voksne og barnet er  det afgørende for barnets sproglige udvikling og lyst til læring,

at den voksne viser positive følelser og glæde ved samværet og det fælles tredje.

Når vi voksne formidler vores glæde og interesse, understøtter vi barnets oplevelse af omverdenen som værende værdifuld og vigtig.

Barnets ledes ind i en fælles sproglig meningsverden, som kan deles med andre og giver herved barnet mening, selvfølelse og selvværd.

Barnet får følelsen af, at det det gør, er betydningsfuldt.  

Samspillet skaber fordybelse, der bl.a. understøtter barnets hukommelse og begrebsdannelse.

 

Det kan f.eks. ske gennem at:

  • Sætte ord på eks. handlinger og følelser.

  • Svare barnet på de spørgsmål, det stiller.

  • Give barnet plads til selv at sætte ord på det, I laver sammen.

  • Sætte ord på jeres oplevelser sammen og det, du gør.

  • Vise kropslig og sproglig begejstring.

 

7. Forbind barnets opmærksomhed

Ved at uddybe, forklare og inddrage støtter vi barnet i sin relation til omverdenen og giver barnet lyst til mere læring. Vi voksne griber barnets læreproces og udvider den.

Der er læring i alt samspil, både det den voksne gør og siger - samt ikke gør og siger.

Det kan f.eks. ske gennem at:

  • Sætte ord og beskrivelse på det, I har/oplever sammen

  • Fortælle hvad det også kan betyde i en anden sammenhæng

  • Sammeligne med noget tidligere oplevet, eks. "Kan du huske i går…da så vi også…”.

  • Stille undersøgende spørgsmål, så barnet bliver tilpas udfrodret og skal tænke lidt ekstra for at finde savr og sammenhæng.

 

Den guidende og vejledende dialog:

 

8. Fortæl barnet hvad det må og skal - trin for trin

Ved at regulere og sætte grænser for barnet på en positiv og støttende måde, hjælpes barnet på længere sigt til at kunne løse problemer selv. Barnet har brug for hjælp at kontrollere sig selv (impulsstyring) og dette gøres ved at lede barnet, vise positive alternativer og planlægge sammen.  Dvs. guide barnet og sætte grænser for, hvad der er tilladt.

Gennem guidet samspil får barnet tryghed, det tilegner sig værdier og normer og lærer på denne måde at indgå i respektfulde og empatiske fællesskaber.

Det kan f.eks. ske gennem at:

  • Være forbillede for positiv adfærd og  handlinger

  • Skabe faste rutiner, hvis muligt og planlægge sammen trin for trin, hvad der skal ske (overblik).

  • Skabe ro. Vurder hvad der kan være forstyrrende for barnet. Skærm evt med din egen krop.

  • Fortælle barnet, hvad du gerne vil have, at det gør og giv forklaringer, når du korrigerer. (Positiv grænsesætning)

  • Afstemme situation / opgave efter barnets færdighedsniveau

     

 

Ved at anvende de følelsesmæssige temaer (tema 1-4) på lige fod med de meningsskabende (tema 5-7), vil det give barnet et større

kendskab og oplevelse af sig selv i relationer..Det vil give barnet en dybere følelse af at have noget sammen med andre, både følelsesmæssigt og oplevelsesmæssigt.

Et samvær, der netop er kendetegnet ved nærvær og tryghed.